Content is NOT king

content marketing is not king

Dette gæsteindlæg er forfattet af Benjamin Jørgensen, som er SEO manager for Winkwink.

Glem nu den der bedøvende frase: “Content is king”. Det er SEO-verdens mest misforståede og forskruede sætning – nogensinde!

Penguin 2.0

Efter Penguin 2.0 er det korrekt at scammy content som blot var kreeret for at indeholde flest muligt keywords og have ingen eller meget lidt relevant indhold for forbrugeren blev straffet voldsomt af Google. Der begyndte folk virkelig at råbe højt: ”Content is King”.

Faktum er bare, det er simpelthen ikke rigtigt. Eller mere præcist – det er kun en meget lille del af sandheden. Du kunne uden problemer udforme det mest interessant indlæg nogensinde uden skyggen af gode placeringer. Nu tror du sikkert, at jeg vil sige: ”Men så mangler du at promote det”. Og ja, det er også en del af det og du opnår ikke gode placeringer uden at pushe dit content. Mit fokus vil dog også ligge et helt andet sted!

Gør forarbejdet ordentligt

Du kan sagtens både skabe interessant content og promote det sådan at flere sider sender backlinks til dig, fordi det er så godt. Her mangler du dog en enkelt ting! Har du overhoved undersøgt om der bliver søgt på de søgeord du har implementeret i dit indlæg? Fair nok, at du nu har fået en rigtig flot 1 plads på SERP’en, men hvis det er på et irrelevant søgeord med meget få søgninger – så er det ligegyldigt, hvor godt dit content er. Du får så lidt kliks på det, at det er ender med at være spild af tid og gode backlink-muligheder.

Et godt eksempel

Vi har et perfekt eksempel på denne fejl hos Winkwink. Vi havde udarbejdet et 1500 ords indlæg, med fantastisk indhold og fede billeder. Der var dog den lille ulempe at det keyword vi fokuserede på havde mindre end 100 søgninger om måneden. Øv øv øv. Den fejl har vi senere lært af. Når vi laver indhold nu, sørger vi altid for, at gøre et godt stykke analysearbejde før at vi går i gang med selve skrivningen. Vi tjekker bl.a. om der er mange månedlige søgninger på det valgte keyword.

Forarbejdet ligger altså i at undersøge, hvor ’lukrativt’ det er at lave netop det indlæg du påtænker. Lad nu for guds skyld være med at tro, at du blot kan skabe trafik fordi indholdet er godt eller du generere massere af det. Men hvordan sørger du så for at lave relevant og godt indhold – som også får kliks?

Kopier nu bare de gode – ”skyskraber teknikken”

Her skal lyde et shout-out til Brian Dean. En amerikansk SEO-guru som introducerede en linkbuilding teknik, som især bliver relevant under din skrive-face. Hvorfor skal du finde på genialt fuldstændig unikt content og håbe på det hitter? Ville det ikke være bedre hvis du havde en præcis skabelon for, hvad der præcist får de høje placeringer? DET HAR DU. Lige ved hånden. Da vi lavede indlægget kastede vi os selvfølgelig ikke bare hovedløst ud i at skrive. Vi fandt de artikler og indlæg, som allerede var højest placeret på google og så forbedrede vi dem i et nyt og endnu mere interessant indlæg på vores blog. I stedet for at skrive content du håber på er relevant for læseren, så kig på det som allerede er relevant og rangerer højt. Heri kommer ordet: Skyskraber. Vi kigger efter de højst placerede indlæg(skyskraberne), finder ud af hvorfor de rangerer så højt og laver lignende indlæg MEN forbedrer dem og stjæler derved deres gode placeringer. Nu er det din tur!

Held og lykke med det.